Turen går til The United States of Donald Trump

Jeg har lige fået bedsked om, at jeg har fået et job – som freelancer for en større dansk avis – hvor vi skal rundt i USA og dokumentere via billeder, hvordan den nye amerikanske regering sætter sit præg på USA. Denne slags opgaver er generelt ikke sjældne og sætter i mange tilfælde nogle dilemmaer op for fotografer navnligt: Hvordan sikrer man, at man fortæller en ‘sand’ og ikke mindst ‘repræsentativ’ historie fremfor at lade sig overvælde af egne holdninger? Det har jeg her tre tips til, som jeg håber mange andre vil lade sig inspirere af. Billeder har nemlig den berømte evne til at trigger vores følelser, hvilket ikke altid bidrager til at fremme en korrekt offentlig debat.  

1: Gør noget ud af dit research – sæt dig ind i makrotendenser på forhånd

Det første man bør gøre inden man tager til et andet land for at lave en større billedreportage, er at gøre noget ud af din research. Jeg er selv glad for statistikker, da de fremstiller fakta mere åbenlyst og ikke mindst propotionlet end det er tilfældet med den typiske mediedækning, der istedte i højere og højere grad fokuserer på sensationalisme. Når man tænder for fjernsynet skulle man tro verden aldrig havde været værre, men det er ikke tilfældet – tværtimod. Det er vigtigt at huske, også særligt, når man skal dække USA i disse år. Mange ting går langt bedre i USA end i Europa stadigvæk, men det er svært at se ud at mediedækningen der på grund af den store persondyrkelse, misser at give os et samlet billede af tilstanden i et givent land.

2: Stil krav til dig selv – tænk ud af boksen

Det næste man bør gøre er at tvinge sig selv til at tænke ud af boksen. Det kunne være nemt at tage ud til en getto i USA og vise, hvor dårligt folk har det i forhold til herhjemme, eller man kunne tage til en flygtninge lejr og fotografere de små børn. Men det er gjort før – og vil uden tvivl blive forsøgt igen. Den slags gider jeg mildest talt ikke. En historie skal være ny og så original som muligt, det giver i sidste ende mere opmærksomhed, og som historiefortæller mener jeg, at vi er forpligtet til at nuancere folks syn på verden, ligeså meget som vi er sat i verden for at oplyse om tingenes tilstand.

3: Snak sammen med dine kollegaer – særligt journalister

En tredje ting som man bør gøre, er at tale med sine samarbejdspartnere, herunder både redaktører herhjemme og særligt journalister, hvis man samarbejder med det. Det er den eneste måde hvorpå man kan lave et godt projekt i sidste ende, og derfor skal man ikke være bange for at sætte foden i, hvis man virkelig ikke er enig i, hvordan eller hvilken slags historie, der skal fortælles.

Det bliver uden tvivl fantastisk at besøge The United States of Donald Trump!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *